Investeringsmulighed i Detail – NYKØBING FALSTER
Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommunes største by, er smukt beliggende ved Guldborg Sund og kendt for sine hyggelige gågader med et bredt udvalg af butikker, restauranter og caféer.
Byen er hjemsted for den landskendte Nykøbing Falster Revyen, som årligt tiltrækker over 25.000 gæster på Nykøbing Falster Teater. Den nybyggede sports- og kulturarena, Guldboxen, tiltrækker også tusindvis af besøgende og er håndboldklubben NFH’s hjemmebane.
Nykøbing Falster byder på flere større turistattraktioner som Middelaldercentret, Krokodille Zoo og Fuglsang Kunstmuseum, samt et rigt udvalg af spisesteder og caféer.
Fordele ved Nykøbing Falster:
- Uddannelses-, handels-, industri- og kulturcentrum
- Fremragende transportforbindelser til København og Tyskland
- Attraktive turistattraktioner og et rigt kulturtilbud
Byen er et knudepunkt for offentlig transport med tog- og busforbindelser til både København, Tyskland og nærliggende byer. Togrejsen til København tager kun 1 time, og byen er let tilgængelig via motorvej E55/E47 samt Rute 9.
Kontakt os for detailmuligheder i Nykøbing Falster.
Fakta
NYKØBING FALSTER
- Guldborgsund Kommunes største by og handelscentrum
- Stort opland og forbrugerbase
- Tæt på både vand, land og skovområder
- Gode uddannelsesmuligheder for unge mennesker
- Store investeringer på vej fra Guldborgsund Kommune for at fremme udviklingen af byen